8780 3666 // ungdomsskolen@odder.dk

Klubben

Hvad er en ungdomsklub?
Odder ungdomsklub er for dig, der er startet i 7. klasse og er et sted, hvor du kan mødes med dine venner og andre unge fra Odder Kommune. Du kan bruge Odder ungdomsklub, til du er fyldt 18 år.
Ungdomsklubben er et tilbud til Odders unge, hvor man kan komme og hænge ud med vennerne over et spil pool, en god film, playstation eller bare til en god snak med klubbens personale.
Der bliver løbende lavet forskellige aktiviteter, arrangementer og ture for klubbens medlemmer, som det er frivilligt at deltage i. 
Med en lang skoledag, fritidsarbejde, lektier, sport eller noget helt tredje, kan klubben være et tiltrængt åndehul, hvor du som ung bare kan komme og være en del af et hyggeligt ungemiljø.

Koster det noget?
Nej, det er gratis at komme i Ungdomsklubben, og man må komme og gå, som man har lyst til - dog skal man indmelde sig.

Er der regler i ungdomsklubben?
Ungdomsklubben er selvfølgelig både alkohol- og røgfri, men derudover er det vigtigt for os, at klubben er et rart sted at være - både som ung såvel som medarbejder. Derfor er følgende meget vigtigt for os - både jer unge imellem såvel imellem medarbejdere og unge:

  • Vi viser respekt overfor hinanden og klubbens lokaler.
  • Vi ønsker dialogen. Vi må gerne være uenige, men vi skal kunne tale sammen om tingene i en ordentlig tone.
  • Der er plads til forskellighed. Vi er alle forskellige - unge som voksne. Dette er kun en styrke og noget, der kun kan gøre os klogere på os selv såvel som styrke fællesskabet i klubben.

Hvad vil du som ung opleve i mødet med ungdomsklubbens medarbejdere?

  • Vi er nysgerrige på dig. Hvem du er. Hvad du brænder for. Hvad du vil.
  • Vi tror på dig.
  • Vi vil dig!

Klubben