8780 3666 // ungdomsskolen@odder.dk

A-team

A-team er for elever, der af den ene eller anden årsag ikke kan rummes i folkeskolens rammer. Vi arbejder på det sociale, det personlige og det faglige felt. Vores elever har oplevet sociale og faglige nederlag i folkeskolen, og fælles for mange af eleverne er, at de har flere skoleskift bag sig og har perioder uden skolegang. De har ofte lavt selvværd, begrænsede sociale kompetencer, og har generelt oplevet svigt i familien. Vores elever har diagnoser inden for ASF og ADHD men også andre vanskeligheder og spektrum forstyrrelser.

Eleverne har til en start, ofte brug for en længere indkøringsperiode med 1-1 kontakt – relations opbygning, for at genvinde tilliden til skolesystemet og de professionelle omkring dem. Vi laver en gennemgribende indsats fælles i vores team, hvor vi arbejder benhårdt for at skabe et nyt narrativ for og med eleverne. Deres selvværd knytter sig ofte til deres selvopfattelse og vi er gode til at se de små sprækker af lys, for at hjælpe dem godt på vej. 

Vi agerer som en netværksskole, hvor vi er i snitflade med forvaltningen, herunder PPR, BFC, UU og andre relevante aktører som alle er vigtige for den unges livsmestring og boglige læring. Derfor gør vi en dyd ud af at yde en helhedsorienteret indsats med eleven i centrum. Vi tror på det udvidede forældresamarbejde med fokus på trivsel og flere fællesskaber.

A-teamet er blandt andet til dig, som har brug for noget andet end folkeskolen. A-Team er et undervisningstilbud, som gør os i stand til at gribe om dig, der har svært ved sociale, kontekster, undervisning uden rammer og hvordan man lærer at lære.

 

Undervisning
Vi tilrettelægger et særegent forløb til hver ung vi har, men hensigten er altid at sigte imod et fællesskab i et eller andet omfang, for at præparere den unge hen imod det næste skridt i deres vej imod uddannelse/job. Vi tilbyder 7., 8., 9. og 10. klasse med henblik på, at du igen får et tilhørsforhold til enten skole og undervisning eller job. Vores elever er unge mennesker, der har brug for et anderledes skoletilbud end folkeskolen, og som har brug for en koordineret indsats fra både skole, BFC og andre støtte foranstaltninger.
Vi har erfaring med ASF, ADHD og andre diagnoser, som gør almindelig undervisning til en udfordring. Vi arbejder tæt sammen med specialafdelingerne under Parkvejens Skole og er i øvrigt i tæt samarbejde med hhv. PPR og Læringskonsulenterne i Odder Kommune.

 

Vi giver de unge mere tro på sig selv
Målet med A-Teams skoletilbud er at sikre, at de unge hos os - oplever personlige, sociale og faglige succeser, - får gode oplevelser, som udvikler den enkelte og styrker selvværdet. Vi gør os umage for at den unge får troen på, at der er et job eller en uddannelse til dem.

 

Faglighed og praktiske opgaver
Mange af de unge hos A-Team har af forskellige årsager huller i deres skolegang. Hos A-Team tilrettelægger vi undervisningen efter den enkelte elev; vi finder frem til hvad der skal til for at den unge igen får skolenærvær, får opbygget en meningsfuld hverdag, og arbejder sammen med den unge frem mod målet om at blive undervisningsparat eller klar til at varetage et job.

 

Personale, kontakt, lokaler og ledelse:

Vi består af et team på tre mennesker som er:

Marianne Stjerne, pædagog

Anders Kristensen, lærer

Janus Klinke, lærer

Klassetelefon: 51556476

Vores klasse befinder sig på Nølevvej 2, som ligger i kælderen på Parkvejens Skole. Vi har en dejlig stor klasse ud imod gavlen for enden af gangen.

 

Vores leder er Levent som sidder på Ungdomsskolens kontor i kælderen på Parkvejens Skole på adressen Nølevvej 2, 8300 Odder

Levent kan man ringe til på tlf. nr: 21271374