8780 3666 // ungdomsskolen@odder.dk

E-team

For dig, som har brug for noget andet end folkeskolen.
E-Team er et undervisningstilbud under Odder Ungdomsskole. Vi tilbyder 7., 8. og 9. klasse med mulighed for at afslutte med folkeskolens afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik.

Vores elever er unge mennesker, der har brug for et anderledes skoletilbud end folkeskolen, og som selv har lyst til, at det skal være i E-Team.

Vi giver de unge mere tro på sig selv
Målet med E-Teams skoletilbud er at sikre, at de unge hos os
- oplever personlige og faglige succeser,
- får fælles oplevelser, der udvikler den enkelte og styrker fællesskabet,
- får troen på, at der er et job eller en uddannelse til dem.

Faglighed og praktiske opgaver
Mange af de unge hos E-Team har af forskellige årsager huller i deres faglige viden. Hos E-Team tilrettelægger vi undervisningen efter den enkelte elev; vi finder frem til de faglige styrker, fylder de faglige huller ud, og arbejder sammen med den unge frem mod målet om en afgangsprøve.
Vi tilbyder en række valgfag og kreative fag, og desuden tager eleverne del i praktiske opgaver.

 

Personale, kontakt, lokaler og ledelse

Vi består af et team på tre mennesker som er:

Lone Tvistholm, pædagog

Sean Kelly Nelson, lærer

Tobias Lassen, lærer

Klassetelefon: 30843434

Vores klasse befinder sig på Bisgaardsvej 54, som ligger lige over for Parkvejens Skoles hovedindgang. Vi har vores egen matrikel i huslige og hjemlige omgivelser med dejlige faciliteter i haven som shelters, køkkenbed, skater-rampe og meget mere.

 

Vores leder er Levent som sidder på Ungdomsskolens kontor i kælderen på Parkvejens Skole på adressen Nølevvej 2, 8300 Odder

Levent kan man ringe til på tlf. nr: 21271374